Hjælp til at sige et smukt og værdigt farvel
Den sidste afsked er for mange en vigtig del af processen gennem sorgen, efter man har mistet en af sine nærmeste. Med en personlig og smuk begravelse eller bisættelse er det muligt at få sagt et værdigt farvel, hvor man i fællesskab mindes afdøde. Det kan imidlertid være svært at overskue de mange beslutninger og praktiske opgaver, der følger med planlægningen af en begravelse eller bisættelse. Derfor kan det være en stor hjælp at få støtte og vejledning fra en erfaren bedemand.
Hos Vesteregnens Begravelsesforretning står vi klar til at hjælpe dig gennem hele forløbet. Vi bistår med planlægning og afvikling af begravelser og bisættelser i og omkring Tønder, Højer, Løgumkloster, Bredebro og omegn, og vi tager hånd om de praktiske opgaver, så du og dine nærmeste kan fokusere på hinanden i en svær tid.
Vi tager hånd om alle ønsker i forbindelse med begravelse og bisættelse
Der kan være mange ønsker til bisættelser og begravelser, som skal imødekommes. Du og din familie kan have bestemte ønsker til mindehøjtideligheden, eller det kan være, at afdøde i pjecen Min Sidste Vilje har angivet nogle ønsker til egen begravelse. I denne forbindelse er det vores opgave at imødekomme alle de forskellige ønsker og behov i forhold til begravelsen eller bisættelsen.